ISO-standarder er i dag blandt de mest anerkendte redskaber til at strukturere, dokumentere og forbedre virksomheders arbejde med kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. For små og mellemstore virksomheder (SMV’er) er det en oplagt vej til at skabe både intern effektivitet og ekstern troværdighed og ikke mindst: sikre sig i konkurrencen.
Hvad er en ISO-standard?
En ISO-standard er en internationalt anerkendt metode til at sikre, at bestemte processer eller systemer lever op til en fælles og dokumenterbar praksis. Bag standarderne står International Organization for Standardization (ISO), der udvikler og opdaterer dem i samarbejde med eksperter og interessenter verden over.
ISO-standarder er ikke lovkrav, men frivillige systemer, som virksomheder kan vælge at implementere og blive certificeret i.
Centrale ISO-standarder for danske SMV’er
Hos Feicon oplever vi størst efterspørgsel på følgende standarder:
ISO 9001 – Kvalitetsledelsessystem
Denne standard hjælper virksomheder med at sikre løbende forbedring af processer, produkter og ydelser. Fokus er på kundetilfredshed, overholdelse af lov- og myndighedskrav samt dokumentation af processerne. Alt sammen kerneelementer i en robust kvalitetsledelse.
ISO 14001 – Miljøledelsessystem
ISO 14001 stiller krav til at organisationerne reducerer deres miljøpåvirkning. Standarden er særlig relevant for virksomheder, der ønsker at systematisere deres miljøarbejde, reducere ressourceforbrug, legal compliance og dokumentere deres grønne profil overfor kunder og myndigheder.
ISO 45001 – Arbejdsmiljøledelsessystem
En arbejdsmiljøcertificering stiller krav til ledelsen om at prioritere et godt arbejdsmiljø. Standarden er især relevant for organisationer, der ønsker at dokumentere trivsel, mindske farer og risici samt overholdelse af lov og myndighedskrav. Med denne certificering opnås en fordel, når der skal ansættes nye medarbejdere.
Hvorfor arbejde med ISO-standarder?
Implementeringen af en ISO-standard er ikke kun et spørgsmål om at hænge et certifikat på væggen. Det handler om at skabe løbende forbedringer og forankre processerne, så de virker i praksis. Blandt de mest udtalte fordele er:
- Øget kundetillid og markedstilgang
- Struktur og klarhed i roller og processer
- Bedre risikostyring og færre fejl
- Systematisk overholdelse af lov- og myndighedskrav
- Dokumentation der gør det lettere at samarbejde med store kunder og det offentlige
Fra beslutning til certificering – sådan foregår processen
Forløbet mod certificering kan se forskelligt ud, men består ofte af disse faser:
- Foranalyse eller gap-analyse – hvor står I i dag?
- Planlægning og opbygning af systemet
- Implementering i daglig drift
- Intern audit og ledelsens evaluering
- Certificering ved akkrediteret organ
Det er her, intern uddannelse spiller en nøglerolle, særligt hvis I ønsker at bygge jeres ISO-system op internt og sikre ejerskab i organisationen.
Uddannelse og træning i ISO-standarder
Feicon udbyder en række ISO kurser i kvalitet, miljø, arbejdsmiljø og risk management. Det er højt specialiserede kurser, der klæder både ledere og nøglepersoner på til at implementere, vedligeholde og løbende forbedre deres ledelsessystemer.
Vi har:
- Lead auditor kurser
- Intern auditor kurser (online)
- Skræddersyede kurser
- Online kurser
Herudover har vi Konsulentforløb og implementeringsworkshops
FAQ – ofte stillede spørgsmål
Er ISO kun relevant for store virksomheder?
Nej, standarderne er netop designet til at kunne anvendes i både små og store organisationer. Mange SMV’er oplever stor gevinst ved at arbejde med ISO, både i forhold til intern styring og eksterne krav.
Skal man være certificeret for at få værdi af standarderne?
Ikke nødvendigvis. Mange virksomheder anvender principperne uden formel certificering, men en certificering giver en stærk blåstempling over for kunder og samarbejdspartnere.
Hvor lang tid tager det at blive certificeret?
Det afhænger af virksomhedens størrelse, kompleksitet og eksisterende systemer. I mange tilfælde tager det mellem 3-12 måneder.
Klar til næste skridt?
Uanset om I står overfor jeres første ISO-certificering, eller ønsker at løfte et eksisterende system, er det vigtigt med den rette viden og støtte. Feicons ISO-kurser giver jer både overblik og dybde, med undervisere, der selv har praktisk erfaring fra både store og små virksomheder.
Læs mere og se kommende kursusdage